|
Hvad er det?
Enneagrammet er en psykologisk og holistisk (helhedsorienteret) typologi, der består af 9 personligheds-typer. Ordet ennea–gram er græsk og betyder 9-model. En forklarings- og forståelsesmodel, der arbejder både på identitetsniveau og på det, der driver og motiverer os på et meget dybt plan.
Hver Enneagramtype beskrives meget præcist og giver et billede på hver types adfærd. Et uvurderligt redskab til at få indsigt i både egen og andres måde at være i verden på.
Typerne er repræsenteret via et punkt på en cirkel som forbindes via linier fra punkt til punkt. Cirklen står for uendeligheden og linierne for relationer mellem typerne.
|